mandag den 14. marts 2011

Flytte, Lacrosse og tålmodighed

Kære alle mine søde læsere.

Siden sidst jeg skrev er der sket en masse, men jeg vil prøve at gøre det kort.
Torsdag d. 17. februar havde jeg et møde med min værtsmor og min coordinator, og min værtsmor synes ikke jeg skulle bo hos dem længere. Det hele er en længere historie, som jeg ikke gider skrive herinde. Efter mødet, som var meget pludseligt, spurgte Sarah (værtsmor, eller eks-værtsmor) om jeg kunne bo hos min coordinator Linda, men det kunne jeg åbenbart ikke, da hun havde nogle roommates, som ikke vil have at hun tager students med hjem. Jeg blev så nødt til, kl. 21 en torsdag aften, at ringe til min tyske veninde, Carla, og spørge om jeg kunne bo hos hendes værtsfamilie et par dage. Det korte og det lange er, at nu har jeg boet hos Carla i en måned, og jeg sover på gulvet på nogle tæpper og nogle soveposer, da de desværre ikke har nogen seng til mig. De er jordens sødeste familie, og består af: Nancy (mor), Tom (far), Collin (bror, 17), Kaitlyn (søster, 15) og så Carla, min tyske veninde på 16 år. De er en rigtig sød familie, som tager sig godt af mig, men det er jo åbenlyst at det ikke er holdbart at jeg sover på gulvet. Det har været nogle meget stressed uger for mig, da jeg ikke rigtigt kan gøre noget ved min situation, og jeg føler mig meget alene med alting. Men altså, jeg har det godt, og det er jo det vigtigste.
I sidste mandag startede jeg til Girls Lacrosse, og det er super fedt. I går var jeg så ude at købe en stick, beskyttelsesbriller, mundbeskytter og andet udstyr. Alle på holdet er så søde, og de tager godt imod os, selvom vi er nye of udvekslingsstudenter.
På fredag får vi Spring Break, og lørdag eller søndag kører Nancy, Kaitylyn, Carla and I, på en 10-timers lang køretur ned til California. Vi skal først tilbringe en eller to dage i San Fransisco, og så skal vi ellers bo hos Nancy's mor, som bor omkring en time fra Hollywood. Og JA, vi skal selvfølgelig til Hollywood, and I'm very excitedd :-) Det bliver en rigtig fed ferie, og jeg glæder mig MEGET.
Ellers har jeg ikke så meget at fortælle, det blev lige lidt kort for denne gang.
Mange knus fra Cissel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar