mandag den 14. februar 2011

Valentine's Day ♥

Se lige nogle smukke roser jeg fik af min dejlige kæreste. Sikke sød han dog er :-)


I dag var det Valentine's Day, så selfølgelig skal jeg da skrive med pink. Sikke dog de kan, de amerikanere! Siden januar har jeg kunne se lyserøde kort, slik, gaver, bamser osv. i butikkerne. Jeg plejer altid at tage på Vivaldi med Caroline og kigge ud af vinduet og misunde alle de søde par i Næstveds gader. I år var så mit første år, ever faktisk, hvor jeg har haft min egen valentine, og sikke dog en sød én jeg havde. I Danmark går vi jo ikke så meget op i det, og jeg har egentlig altid troet at det mest var drenge der gav piger en lille ting, eller noget. Troede ikke rigtigt at det gik begge veje. Men det gør det åbenbart! Det eneste jeg havde til Cyrus var et lille brev og en chokolade cupcake med lyserød frosting og et rødt hjert på, som jeg havde lavet hos Carla i søndags. Som i kan se på billedet ovenover, så fik jeg nogle smukke lyserøde roser. Over weekenden havde han undskyldt et par gange over at han ikke havde købt noget til mig, så da jeg så ham med favnen fuld af smukke roser i morges i skolen, så blev jeg godt nok overrasket og glad. De dufter riiiigtig dejligt, og så er de meeeget fine, på trods af den ekstremt grimme vase de står i. Hele skoledagen i dag har også været meget præget af dagens anledning. Lige når du træder ind i skolen, var der et kæmpe langt bord med alt mulig valentines halløj. Røde roser, hjerteformet chokolade, osv. To af mine timer handlede også meget om kærlighed. I min ELL klasse, lavede vi små lovestories, fik hjerteformet slik af læreren og skrev et kærlighedsbrev. Og så er der også lige en ekstra sjov ting, som jeg var helt vild med. De kalder det valograms. Ugerne op til i dag, kan man betale 10 dollars for at købe en "sang" af skolens kor. Så i dag midt i min Creative Writing class, får vi besøg af ca. 7 piger fra skolens kor, selvfølgelig klædt i røde trøjer, og så bedte de Claire om at sætte sig midt i lokalet, da "someone" havde en lille ting til hende. Så begyndte de at synge Abba - Honey Honey, og så gav de hende en rose og slik, og det er så nogen der havde "købt" det til hende. Så gik der ikke mere end 20 minutter, så var der en anden pige fra min klasse der fik et valogram. De sang Stand By Me, og en anden kærlighedssang for hende, og det er bare så søødt! Jeg ville ønske at vi gik ligeså meget op i det, i Danmark.

Jeg tænker at jeg med garanti ville vlre blevet extremely rød i hovedet hvis nogen havde givet mig et valogram, så jeg er more than happy for mine smukke roser, fra min søde kæreste.


Udover dét, så synes jeg ikke der er så meget at fortælle siden sidst. Jeg går jo stadig bare i skole, er sammen med venner og så bruger jeg jo selvfølgelig en masse tid sammen med Cyrus. Så alt er som det plejer. Jeg savner rigtig meget min søde mor lige for tiden, så alt er også som det plejer med dét. I dag fik jeg en pakke fra hende, med dejlige, bløde knæ-hygge sokker og 4 plader Marabou med smarties i. Jeg har tænkt mig at give noget af det til Cyrus, da han smagte det en gang og han synes i hvert fald det var det bedste chokolade han havde smagt. Well yeah, for amerikansk chokolade sucks. Det er virkelig dårligt chokolade de har her, så Marabou er jo bare heaven for dem. Forleden dag prøvede jeg forresten at lave æbleskiver med min veninde. Det gik ikke helt så godt. Dejen smagte af æbleskiver, men var ikke så god til at lave dem runde og sådan, så vi fortyndede det lidt, puttede chocolate chip i, og lavede de bedste danske, flade (ikke amerikanske, fede små) pandekager. Mmh, siger jeg bare. I denne uge tror jeg at jeg vil lave frikadeller med brun sovs og kartofler, så hvis nogen har en god opskrift på brun sovs (LENA), så skrive endelig. Haha.

I weekenden d. 25.-27. skal jeg på en tur til nærmeste storby (ca. 3 timer herfra) Portland. Det er med min exchange group og håber da at det bliver sjovt. Jeg tager mest med, fordi jeg ikke har sat mine små stakkels fødder i en H&M i FEM MÅNEDER, så glæder mig utroligt meget til at se H&M tøj igen. Men det skal nok blive en sjov tur, kunne jeg forestille mig.

Lige nu er jeg liiiiidt misundelig over at Danmark har vinterferie, men sådan er det jo. Vores næste ferie er Spring Break og den starter d. 18. marts.

Nu vil jeg lave lidt lektier, og så smutte tidligt i seng.

Happy Valentine's Day, mine kære søde medmennesker.

Mange kys og knus fra Cissel


torsdag den 3. februar 2011

Ja, jeg lever stadig..

Lige et par billeder med min søde Cyrus :-)


- Jeg er bare doven og ved ikke hvad skal jeg skrive om.
I realiteten er der jo sket en masse ting siden sidst jeg opdaterede. Det har været jul, nytår, jeg har været på Hawaii, har haft nogle lidt hårde dage med hjemve, vi har haft finals week, og nu er har vi så taget hul på et nyt år, en ny måned, nyt skema og nyt semester. Og så er der altså kun 2 måneder og 11 dage til at min kære søster lander i Redmond, og vil være hos mig i 10 dage. Jeg glæder mig simpelthen så utrolig meget! Hun kommer en torsdag, så går jeg ud fra at hun bare gerne vil sove om fredagen. Så kan vi hygge i weekenden, og så regner jeg stærkt med at slæbe hende med i skole to dage, og så kan jeg blive hjemme fra skole en dag, og så er det faktisk kun to skoledage hun skal blive derhjemme og vente på mig. Men i hvert fald, jeg er såååå spændt!

Jeg synes egentlig også, det er for dårligt af mig, at jeg ikke har skrevet om min tur til Hawaii, og nu kan jeg dårligt huske den.. Ej, kan selvfølgelig huske den, but stiiill. Vi lavede en masse sjove ting. Vi var i et stort Aquarium og der så vi de smukkeste fisk, hajer og søde skildpadder. Hajerne var ikke så store som jeg havde regnet med, men er da lykkelig for, at jeg mødte dem bag glas, i stedet for face to face, når vi snorklede. Jeg må godt nok indrømme, at det var jeg virkelig bange for.. Ha ha. Vi boede et helt fantastisk smukt sted. Det var et resort og hed Kapalua. (Link: http://www.kapalua.com/). Vi boede i noget der hedder "The Golf Villas", og det var sådan en stor lejlighed, med 2 soveværelser, to badeværelser, og et stort køkken og stue. Jeg sov på en sovesofa i stuen, og det havde jeg nu ikke noget i mod. Vi boede lige omkring Lahaina, mener jeg det hedder. Og vi var jo på øen Maui. Vi spiste for det meste derhjemme, men vi var da også ude at spise. Jule aften var vi ude at få fin middag, men typisk mig så kunne jeg selvfølgelig ikke lide hvad jeg havde bestilt. Og noget som ikke er typisk mig, så spiste jeg (næsten) det hele, for at være høflig. Vi havde en shuttle (ligesom en taxa) som vi kunne ringe til, og så efter en 10-15 minutter, så holdte de uden for vores dør, og ville køre os hen hvor vi ville, og vi betalte ikke engang for det. Og når vi ville hentes - ja, så ringede vi da bare til dem igen. Men vi brugte egentlig kun shuttle'n når vi skulle ned til stranden, for Sarah havde nemlig lejet en nice hvid convertible bil, vi kunne køre rundt i. Jeg tog flere gange ned på stranden alene, og bare lå der i flere timer og stegte i solen på de smukke strande. To af gangene, hvor jeg lå der alene, så ligger jeg dér og slikker sol, og så vågner jeg stille og rolig op fra min ro ved at et par bliver gift lige ved siden af mig. Og det skete to gange!! Det var helt vildt afslappede weddings. Der var måske en 5-10 "tilskuere", en Hawaii-præst, en fotograf og brudeparret. Og de havde alle Hawaii-kranse på, og det var alt sammen meget romantisk. Vi var også ude at snorkle. Én af gangene var bare Sarah, Case og jeg, vi lejede svømmefødder, dykkermaske og en snorkel og så kørte vi ned til stranden og svømmede lidt rundt dernede. Jeg så en masse smukke fisk, to ål (åler, åls eller hvad det nu hedder i flertal. Ha ha.), sten-fisk og en masse sø-pindsvin, men det er simpelthen så mærkeligt, for Case og Sarah de så næsten ikke noget, og vi svømmede ved siden af hinanden hele tiden. Den anden gang vi snorklede var en virkelig fed oplevelse. Ikke selve det ar vi snorklede, men turen derud. Vi tog en stor båd ud med en masse andre turister, og fra båden så vi simpelthen så mange hvaler og omkring 12 delfiner, tror jeg. Det var pukkelhvaler og spinner dolphins, go delfinerne var bare så søde! Jeg så ikke rigtigt hvalerne tæt på, men jeg så dem puste vand ud af deres lufthul. Delfinerne svømmede omkring båden og under båden, og de legede lige ved siden af os, og de var simpelthen så søde. Dem fik jeg et eller to billeder af, men fik desværre ikke nogle af hvalerne. Vi så også at hulla-show, og det var virkelig fedt. Jeg kan love dig for, at de Hawaii-tøser kan shake booty, det må man altså gi' dem. Og mændende også! Vi havde vistnok en 26-30 grader mens vi var der, og der er bare så utrolig smukt. Man kan slet ikke beskrive hvor smukt der er, og man føler sig bare så afslappet når man er der. Jeg håber virkelig at jeg kan tage tilbage, for det er da helt klart det ultimative sted at tage på ferie. Jeg tror at flyveturen var en 7 timer, så det var egentlig ikke så slemt. Da jeg havde bestilt min billet senere end Sarah og drengene, så sad vi ikke ved siden af hinanden, men det gjorde mig nu ikke så meget. Jeg hørte bare en masse musik, læste danske sladderblade som min søde familie havde sendt mig, og så spiste jeg tyggegummi og sådan. Derovre var der en masse skrigenede unger, så det var rimelig irriterende, men sådan er det jo. På hjemturen sad jeg ved vinduet, og ved siden af mig havde jeg to sådan temmelig store, gamle kvinder. De var nu meget søde, men de sov hele tiden, så jeg kunne ikke kunne ud at tisse. Jeg fik vækket dem en gang, for jeg var liiige ved at tisse i bukserne, men synes ikke jeg kunne være bekendt at vække dem mere end en gang, så jeg måtte sgu bare holde mig.. Vi kom hjem fra ferien omkring klokken 1.30 tirsdag nat, og jeg sov ikke før halv fire-tiden, da jeg havde sovet lidt i bilen på vej hjem, så var ikke træt. Og så lå jeg hele tiden og tænkte på, hvor meget jeg glædede mig til at se Cyrus. Jeg havde jo ikke set ham i 14 dage, og må da godt nok indrømme, at det var rigtig hårdt. Selvom vi sms'ede hver dag og snakkede i telefon forholdsvis tit, så savnede jeg ham rigtig meget. Og ja, jeg ved godt hvad i allesammen tænker nu, og det er også derfor jeg har tænkt mig at tage ham med hjem til Danmark :-)

Efter Hawaii er der egentlig ikke sket så meget, synes jeg. Vi har, som sagt, haft finals week, hvor vi havde vores eksamener og sådan. Det har egentlig ikke været så svært for mig, da jeg ikke havde så mange finals i de klasser jeg har, og dem jeg havde var forholdsvis lette. Og sluttede da mit første semester med fem A's, et B og to C's, så det synes jeg da er fint klaret af mig. Mit skema har ikke fået de helt store ændringer for det nye semester. Kun min day 1 er blevet ændret lidt. Har fået en klasse der hedder Creative Writing, og så er jeg blevet "hjælper" for en lærer. Det er jeg blevet fordi jeg ikke kan få en open block, hvor man laver lektier og sådan, så derfor er jeg blevet hjælper for en lærer, men der vil ikke rigtigt være noget jeg kan hjælpe hende med, da hun er aerobic lærer, så derfor vil jeg få tid til at lave lektier, hvilket er lækkert. Lige nu ligger jeg syg med en slem forkølelse, men synes jeg har det lidt bedre her til eftermiddag, så tager i skole i morgen. Der er jo også altid den der uskrevne regel at "hvis man er hjemme fra skole, så kan man ikke lave noget efter skole", såååå.. Har egentlig ikke rigtigt nogle planer for min weekend endnu. Tror jeg skal være sammen med min søde kæreste og med nogle veninder, og det er nok dét. Og nu tror jeg, jeg vil putte mig godt ned under dynen og se lidt fjernsyn. Og så vil jeg nok også drømme mig til den pakke fyldt med Marabou, som min kære mor har sendt mig.
Mange knus og klask herfra