søndag den 31. oktober 2010

Pakke fra farmor

TIL ALLE DER LÆSER MIN BLOG!

Hvis i planlægger at sende mig en pakke, ønsker jeg mig følgende ting:
- Bonbon slikkepinde (kloakslam, mmmh...!)
- Mørk pålægschokolade
- Marabou med smarties i
- Mine vinterstøvler med nitter (mor! men kun hvis de kan laves hos sko-manden)
- Det dér Frikalet-ting, min søde mor bruger når hun laver frikadeller
- Min mors frikadelle-opskrift
- Søde breve
- Ugeblade
- Og overraskelser!

Og min adresse er:
Cissel Tingberg
c/o Resor
63950 Tyler rd.
Bend, OR 97701
USA


Så er endnu en uge gået, og jeg er stadig vild med at være her. I går havde jeg været i Bend i præcis 2 måneder, det føles bare som meget længere tid, og jeg bliver helt nederen over tanken om at jeg skal hjem om 8 måneder.
Jeg har ikke rigtigt lavet noget i denne uge, så det bliver nok et kort indlæg. I tirsdags var jeg små-syg og blev hjemme fra skole, men var klar igen onsdag. Onsdag aften kom Cyrus hjem til mig, og så kørte Sarah os til koncert ved 20-tiden. Det var en værre lorte koncert, så vi sad egentlig bare og grinede i de to timer det varede. Men det var nu også meget hyggeligt, så det var ikke så slemt igen. I weekenden har jeg heller ikke rigtigt lavet noget, andet end jeg var ovre hos Cyrus i lørdags. Fredag aften faldte jeg i søvn allerede kl. 19, med tøj på og uden aftensmad, så dér havde jeg mig sgu en vild aften, kan i nok høre. Haha. Jeg vågnede så også kl. 6 lørdag morgen, hvilket jo er forståeligt. I dag, søndag, har jeg bare lavet ingenting. Har lidt lektier der skal laves, ellers lægger jeg bare foran fjernsynet og dovner den.. Det er Halloween denne weekend, men jeg har ikke lavet noget Halloween-agtigt. Sarah havde sit heste show i går, og jeg var også nede ved ridebanen og kigge lidt.
I fredags fik jeg en pakke fra min søde farmor! Hun har strikket det fineste, sorte halstørklæde til mig, så nu kan jeg helt sikkert klare denne kolde vinter. Hun sendte også en plade Marabou, en pose Haribo og et ugeblad. Det er bare så dejligt ,at få breve og pakker fra Danmark, så jeg ved at i stadig tænker på mig! *hint hint* Haha, ej jeg driller bare. Men jeg vil i hvert fald da ikke blive ked af, at få en hilsen fra Danmark!
Mig og Signe vi planlægger at lave dansk middag engang i den kommende uge, med frikadeller, æbleskiver og hvad vi nu ellers kan finde på. Det bliver såå dejligt med en dansk middag!
Nu vil jeg slutte, så jeg kan få læst til min ELL og Religion test i morgen.
Knus herfra!

1 kommentar:

  1. CIDDDDLLLLLL! :D :D :D
    Jeg sender en pakke snart! :D

    - "Mussi" ;-)

    SvarSlet